Nu med sengetøj
Vi har fået utallige opfordringer til at lave sengetøj i vores populære ko-design i de forløbne par år.
Og nu har vi skisme gjort det! Og vi gør det ordentligt, kan jeg godt sige dig!
Om ca. 3 uger kommer vores Ko- og Mussel sengetøj hjem i baby- og juniorstørrelse. Og det er FANTASTISK!! Sengetøjet er produceret i en skøn, blød og eksklusiv bomuldssatin, som sender enhver puttefis i den syvende himmel. Det er så lækkert, at vi selv allerede ærgrer os over ikke at have bestilt det i voksenstørrelse.
Baby-dynen er 70×100 cm og juniordynen er 100×140 cm. De er med små skjulte knapper i fodenden, som hverken er ubehagelig for fusserne at rode rundt i – eller går op for ingenting. Det er virkeligt bare noget reddi’ godt sengetøj! Du kan bestille det allerede nu i shoppen. Men levering kan vi desværre først love til den 25. februar. Så er vi helt sikre på, det er kommet frem.




jeg har fornylig handlet hos jer for første gang, og er meget begejstret for de ting i har.MEN jeg er 65 år ,og vil under ingen omstændigheder på facebook, ærgeligt da jeg gerne vil vinde nogle af jeres gode præmier.Jeg forstår ikke det er et must, jeg har ikke oplevet det før og forstår faktisk ikke meningen med det.
Kære Ruth,
Det er dejligt, du er begejstret for vores ting! Og tak for din besked:-)
Det er ikke et must at man er på Facebook, for at deltage i alle vores konkurrencer. Vi havde fx. en konkurrence i juli hvor man kunne deltage ved at tilmelde sig vores nyhedsbrev. Og endnu tidligere på forsommeren havde vi én, hvor man skulle løse en gåde på vores website (www.champsdesign.dk) og indsende svaret på e-mail.
Men når det er sagt, så er det helt rigtigt at der sker meget på Facebook. Og det skyldes simpelthen at Facebook er så godt et medie. Vi får utroligt meget ud af at have den direkte kontakt til vores kunder på vores Facebook-side – både når kunderne har spørgsmål/kommentarer eller når vi har noget at melde offentligt ud.
Men hvis du ikke har lyst til at deltage på Facebook, så vil jeg i stedet foreslå dig at tilmelde dig vores nyhedsbrev. Det kan du gøre her:
http://www.champsdesign.dk/shop/cms-nyhedsbrev.html
I nyhedsbrevene skriver vi også om aktuelle konkurrencer, sidste nyt, gode tilbud osv.
Dermed får du direkte besked på din e-mail, når der kommer konkurrencer, du kan deltage i. Så behøver du ikke selv at gå og holde øje:-)
Hav en rigtig god weekend.
De bedste hilsner
Rikke
CHAMPS Design
Mange tak for dit svar, dejligt at få en forklariJeg var heldig at købe noget musselmalet tøj,det er alletiders og jeg glæder mig til de nye ting.
Med venlig hilsen
Ruth Wiemann